Er en japansk lærer - dobbelt så dygtig som en dansk?

Er en japansk lærer - dobbelt så dygtig som en dansk?

16.09.2017

Info om Japan, Alternativt

Del med en ven:


-------- Videresendt meddelelse --------
Subject:Hvorfor så lang tid om at lære børnene dansk
Date:Wed, 13 Sep 2017 01:39:58 +0200
From:JapanskeDanmark.dk <kontoret@japanskedanmark.dk>
To:Minister for undervisning, Merete Riisager <minister@uvm.dk>


*   *   *

Undertegnede er fra langt tilbage i tiden
begyndte i Sdr. Vium skole i 1956
hvor vi - i starten - var 2 årgange i hver klasse
og i sommerhalvåret var der skolegang 2 dage om ugen
nemlig onsdag og lørdag fra 07 til 12
Til gengæld om vinteren hver dag skiftevis fra 8 til 15 eller 16
lørdag var dengang en helt almindelig dag


Lærer Beck og fru Beck var lærerparret som boede i privatdelen af skolen
og på 1. sal over skolen boede Frk. Nielsen
som havde alle børnene de første 2 år
hvor vi alle lærte at stave og læse
og fik et svagt kendskab til regning

Vi begyndte skoleåret som det meste af verden stadig gør
sammen med årets egentligt begyndelse, dvs 1. april

En lærer dengang blev betragtet som dårlig
hvis ikke eleverne kunne læse før jul
og det kunne vi

Jeg husker det ganske nøje
for vi boede i hønsehuset sammen med 8 håndværkere fra Ikast
som arbejdede 12 timer om dagen og kørte hjem til familien lørdag aften
men søndag aften var de tilbage
de var hyret til at opføre vores gård på den nyopdyrkede Sdr. Vium hede
og en af håndværkerne var særlig glad for mig
savnede formentlig sin egen søn

Han sad troligt med mig på skødet
mens vi klippede annoncer ud af Tarm Ugeblad
og jeg skulle så sammensætte ord

I oktober flyttede vi ind i stuehuset
i stuen var et bord med en voksdug
og under bordet gemte jeg mig med en bog lånt på biblioteket i skolen
det var Heidi - min første erfaring
om at verden var større end vort sogn
- dette var dog først hen på foråret engang

*    *    *

Mange år senere skrev jeg et småhæfte "Sdr.- Vium Hede 1 og 2"
som en gave til min mors 70-års dag

*   *   *

Sdr. Vium skole var i mellemtiden lukket
og i bygningerne var opstået en friskole
hvis leder i 2006 anvendte mit småhæfte i undervisningen
de nuværende børn skulle lære noget om den tid der engang var
en uge var afsat til formålet
og hun bad mig komme om fredagen for at besvare spørgsmål fra eleverne
som var samlede i gymnastiksalen

Jeg studsede over at der ingen små børn var til stede
og den kvindelige skoleleder svarede forbavset
"Jamen, de skal jo først lære at læse
ellers kan de jo ikke læse dit Småhæfte"

På mit næste spørgsmål lød svaret:
"De kan de når de begynder i 4. klasse
så derfor er der ingen af de små elever her"

Jeg undredes såre

Under spørgsmålene spurgte en dreng mig
(men egentlig mest skolelederen)
"Hvorfor fortæller du at I kunne læse i 1. klasse den gang"?

Skolelederen svarede prompte:
"Det kunne de heller ikke - det kan ingen
det beror på en erindringsforskydning"

Jeg blev helt stum - nærmest chokeret
over at en voksen person kunne være så uvidende

Hun har i øvrigt senere kørt skolen ned økonomisk
resulterende i en snarligt kommende tvangsauktion

Senere fortalte jeg vidt og bredt om min oplevelse
og erfarede derved at skolelederens udtalelse ikke er enestående

*   *   *

Jeg begyndte derfor at samle "på beviser"
at min påstand så sandelig står til troende

Min egen mor gik over i den rigtige verden for et par år siden
så hendes udsagn kan jeg ikke rigtig bruge
jeg har til gengæld andre udtalelser

Den mest prominente udtalelse er fra Lise Nørgaard
som i bogen "Kun en pige" fortæller
at da de begyndte efter sommerferien i 1. første klasse
kunne de fleste læse

Det må have været en dygtig lærer i Lise Nørgaards skole
for normen var altså at alle skulle læse før juleferien
og de fleste kunne en del i august/september

*   *   *   *   *
*   *   *

Hvad er mon hovedårsagen, kære minister
til at nutidens undervisere
skal bruge over dobbelt på lang tid på at lære børnene at læse?

Jeg vil tilmed tillade mig at betvivle
at niveauet i dag hos eleverne
når samme højde som vi opnåede dengang
på trods af 2 årgange i samme klasse - til een lærer naturligvis
og på trods af vore mange sommerfridage

For den gode ordens skyld skal det dog pointeres
at der kom en ny skolelov dengang
og derefter havde vi mere "normal" skolegang
det med 2 årgange og næsten fri i sommerhalvåret var kun til 3. klasse

Men min årgang blev til gengæld den eneste i landet
som ikke nøjedes med de obligatoriske 7 år
vi fik 4 mdr. ekstra
fordi skoleåret skiftede fra april til sommerferien

Glæder mig meget til at høre et kompetent svar  ;-)

Mvh  -  SEM

Tomiko & Svend-Erik Mortensgaard


JapanskeDanmark.dk ApS
cvr. nr. 3620 3722

www.japanskedanmark.dk


kontoret@japanskedanmark.dk
Tlf. 3529 4200
 





Undervisningsminister Merete Risager
er taget med en stor erhvervsdelegastion til Japan
med over 50 virksomheder, kronprinseparret, TV, m.m.

OK så
men forinden havde hun bedt en fuldmægtig besvare min henvendelse
svaret ankom mens ministeren var i Japan
og svaret bekræftede desværre orienteringen fra (daværende) Sdr. Vium Friskole
at nu til dags er det ikke før i 3. klasse børn begynder at kunne læse
og de kan det flydende - når de træder ind i 4. klasse

Dette er målet for dansk ungdom her i 2017

Jeg tager dog dette problem langt alvorligere end ministeren gør
idet jeg ikke mener det er godt nok
-
jeg mener det er en skandale
og derfor offentliggør jeg korrespondancen
i håbet om at få kastet lys på et mægtigt problem

Naturligvis er danske børn lige så begavede som japanske børn
hvorfor i alverden skal de så holdes nede
undervisningsmæssigt

*   *   *   *   *



Kære Svend-Erik Mortensgaard,
 
Tak for din henvendelse af 13. september 2017.

Undervisningsminister Merete Riisager
har bedt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om at besvare din henvendelse.
 
Jeg kan oplyse dig om,
at der er fastsatte nationale mål for læsning igennem de Forenklede Fælles Mål.

Fælles Mål i dansk omfatter fire kompetenceområder: Læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation.
 
Ift. læsning kan jeg oplyse,
at eleverne efter 2. klassetrin
skal kunne læse enkle tekster sikker og bruge dem i hverdagssammenhænge.
 
Hvis du vil læse mere om Forenklede Fælles Mål for danskfaget,
kan du følge dette link: http://www.emu.dk/sites/default/files/Dansk%20-%20januar%202016.pdf
 
Jeg håber, at dette var svar på dine spørgsmål.
 
Med venlig hilsen
Ernesto Jørgensen
Fuldmægtig
 
 Undervisningsministeriet
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Kontor for Grundskolen
Frederiksholms Kanal 26
 




September 2016 var min (japanske) kone Tomiko og jeg atter i Japan
vi var på vores (ofte) halvårlige forretningstur
og om søndagen kørte Tomiko´s bror os en times kørsel nord af Tokyo
vi skulle lige hilse på Chie - som nu er både gift og mor
et familiemedlem som vi har kendt siden hun var 11
(hun har i øvrigt også været i DK i en måned da hun var 16)

Vi spiste frokost på en lokal Noodle-restaurant
og Chies datter Riko sad naturligvis og hang ovre ved vores bord
selvom familiens bord var en 3-4 meter derfra

I denne lokale noodle restaurant
har man den hyggelige vane
at invitere årets nye elever ned på restauranten
når de er et halvt år inde i 1. klasse
og det var netop sket et par uger forinden

I Japan - og i det meste af verden - følger skoleåret årets gang
børn i Japan begynder derfor 1.april

Ungerne bliver trakteret - og til gengæld afleverer de et skrift
alle skrifterne hænges op i restauranten
blot nogle få linjer - om hvad de synes om at gå i skole
og dette skrift opbevares af restauranten til senere

Riko ville endelig vise sit skrift til os
hvilket jeg jo ikke kunne læse
men min kone oversatte - til cirka dette her:

"Jeg hedder Riko, jeg er nu 7½ år
og meget glad for at gå i skole
Tak til lærerne som underviser os
nu kan vi allerede læse
vi glæder os meget til at lære mere"

Jeg var dybt overrasket

Hvordan er dette muligt
at en pige i Japan kan læse efter et halvt år i skolen
helt det samme som i Danmark i 1950- og 60-erne
hvor alle kunne læse efter et halvt år
men i dag - 50 år senere - varer det 3 år

Hvad er det dog der er sket i Danmark
i perioden fra 1956 til år 2000
? ? ?
 


Her kan en dansk lærerinde jo ikke påberåbe sig erindringsforskydning
men vil jo nok forsøge sig med en anden udenomssnak
at man kan ikke sammenligne de 2 lande
de er nok flere undervisere pr klasse
ikke så mange fag, o.s.v.

OK
lad os kikke på det

Lad mig dog allerførst fortælle
at Riko ikke er et såkaldt vidunderbarn
hun er et gennemsnitligt barn af Japan
med arbejderforældre - og går i den offentlige skole

 

Undervisning i elementary school i Tokyo (grundskolen)

Allerede i de små klasser er der bl.a. musikundervisnig på skemaet
alle skal lære at beherske mindst et par insrtrumenter
 


En skoleklasse i Japan består normalt af 37 - 40 elever (max på 45 er ikke så sjældent)
og de undervises af een lærer

Klasselokalet kaldes "home room" - for det er klassens
her føler de sig hjemme og er trygge
når der er et andet fag - så er det læreren der skifter lokale - ikke ungerne
 


I JP begynder ungerne i skole når de er fyldt 6-7 år - som i DK
alle børnene bespises (til frokost) på skolen og alle får et glas mælk hver dag
forældrene betaler et mindre beløb derfor

På de offentlige skoler er undervisningen gratis
og på de skoler går 80% af alle japanske børn

Der er undervisningspligt i 9 år
Elementary school - 6 år
junior high - 3 år (12 - 15 år)

Langt de fleste tager også High School med (3 år, fra 15 - 18)
ellers kan man næsten kun blive gadefejer

High School er tillige et krav for at kunne komme på universitetet
og langt de fleste japanere har universitetet med også
vistnok langt den højeste procetdel i verden

*   *   *
Denne info til nu
drejer sig om de 80% af alle japanske børn
(der er tale om mange millioner - indbyggerantal i Japan udgør 128 mio)

 


De sidste 20% går på private skoler
hvor niveauet - efter sigende - er højere
kravene er i hvert fald langt højere

Derfor starter de små som 4- eller 5-årige
for at kunne klare optagelsesprøven til 1. klasse når de bliver 7
da skal barnet kunne læse og skrive enkle tekster
være fuldt fortrolig med grund alfabetet (Hiregana 51 + 25 tegn), o.s.v.

Dette gælder altå kun de private skoler
på de offentlige skoler begynder man bare som 7-årig
og der er ingen optagelsesprøve til den

*   *   *

Man alligevel sender nogle forældre deres børn i børnehave forinden
for at de kan lære i det mindste noget før skolen

Der findes inden offentlige børnehaver i Japan
alle er pr egen pung
 


En lærer i Japan er ikke bundet til 37½ timer pr uge som i DK
nej de har i snit 63½ timer ugentligt
altså uden overtidsbetaling
og ydermere sker bl.m.a. hjemmebesøg uden for arbejdstid

Enhver klasselærer står hver morgen ved skolens indgang
og hilser hver enkelt elev velkommen


I Japan giver man ikke hånd
man samler i stedet fødderne og giver et respektfuldt halv-dybt buk

Min kone mindes stadig med fryd den daglige velkomst til skolen
med et "O hayo gozaimasu"
efterfulgt af elevernes "O hayo, Tomiko" (min kones navn er Tomiko)

Alle lærerne er altid pænt klædt på
af respekt for eleverne
som jo er den direkte årsag til deres indhold i tilværelsen
samt lønnen - til livets ophold

En helt anderledes tankegang end i DK


I øvrigt
-
så bærer alle elever uniform de første 6 år
hver skole har sin uniform
 


I hver klasse er der 2 - 3 elever der har vanskeligheder med indlæringen
endnu en opgave for klasselæreren

Eleverne skal tillige lære færdigheder som syning, strikning, madlavning, o.s.v.
og klassen tilbereder selv dagens frokost
som indtages i klasseværelset sammen med læreren

Både før og efter måltidet takker alle Gud for maden
i Japan kalder de ham dog for Budha

I Danmark har lærerne i stedet  på det nærmeste afskaffet Gud
 


Når skoledagen endelig er færdig
er det tid for rengøring
under opsyn af læreren
naturgvis skal hele skolen rengøres
hver klasse har sin del

Lærer og elever udvikler derfor et specielt bånd til hinanden
fordi de oftest tilbringer mere tid med læreren
end med forældrene
og i alle tilfælde LANGT mere tid end med far

I Japan er det blot 15% af mødrene der arbejder uden for hjemmet
langt de fleste har tilvalgt børnene - og fravalgt karriere og løn
forbliver derfor i hjemmet - til børnene flytter hjemmefra
 


Når skolen klokken 16 er færdig
kommer den "frivillige" del
sport - eller i det mindste noget kulturelt
som f.eks. ikabana (flower arrangement), kalligrafi, origami, o.s.v.
og nu blandes elever fra forskellige klasser
for hver lærer har sit fag
 


Der er altså nok at tage fat på for en lærer i Japan
og alligevel kan alle elever læse efter et halvt år

I gamle dage i Danmark
brugte man et ord der hed kald
f.eks. "lærergerningen var et kald for vedkommende"

Sådan er det ikke længere i Danmark
man tæller i stedet timer
man skulle jo nødigt komme til at yde noget - uden betaling
det er den største forskel på lærerne i de 2 lande

I Japan synes alle lærerne at arbejstiden er passende
for "vi har jo vore ferier - hvor vi slapper af og forbereder os til næste år"

*   *   *
Det er formentlig unødvendigt
men for den gode ordens skyld bør jeg måske nævne
at der i Japan er et udmærket forhold mellem lærer og elev
måske er ordet halv-kammeratligt mest dækkende

Der er altid - overalt - respekt for læreren
man siger De og efternavn
eleverne står op når læreren kommer ind i lokalet
 man markerer - og taler når man af læreren har fået ordet
ikke før

Når der undervises er der naturligvis ro i lokalet
ganske som der var i DK i 1960-erne

Dengang var vi heller ikke bange for lærerne
vi viste dem respekt og når man respekterer nogen
så laver man ikke larm og unoder

Men det betinger jo naturligvis
at der er en person i lokalet der gør sig fortjent til respekt
 


Endelig skal jeg lige nævne Juku skoler
som er overalt i Japan

Det er en efter skole - altså ikke en efterskole

De fleste elever i Japan går til en sådan skole
om ikke andet - så i ugerne før eksamen
men mange går der hver dag efter skoletid eller aften

Enhver kan nedsætte som med en jukoskole
og undervise i det man nu er bedst til

Det koster
dog ikke uoverkommeligt på de store jukoer
der er til gengæld ofte hundrede + i lokalet
og det er elever fra både de offentlige og private skoler
oftest er det en lærer der underviser

Andre hjem betaler en lærer for at komme hjem om aftenen og undervise ekstra
andre nøjes med en studerende
især hvis børnene stadig er i elementary school

*   *   *   *   *   *   *
*   *   *   *   *
*   *   *

Virker det så - det japanske system?

Ja, det kan man vist roligt sige


OECD (et datterselskab under FN)
lavede i 2013 en undersøgelse blandt voksne i 24 lande
(en slags PISA for voksne)
og Japan blev nummer 1 i hele tre fag
 


Jamen der MÅ være en forklaring
en dansk lærer er mindst lige så dygtig som en japansk
forklaringen er sikkert noget med omkostninger
sagde en dansker

Javel så

Jamen så lad os kikke på omkostninger
det er atter OECD der har lavet disse undersøgelser
man sammenlignede de 33 førende lande på kloden:

Danmark ligger højst i hele verden - med hele 6,3% af nationalproduktet
mens Japan bruger det halve - 3,2%
nummer 32 af de 33 lande

Altså bruger Danmark dobbelt så meget pr elev
men får kun det halve udbytte - altså reelt kun 25% udbytte - i forhold til udgiften


Nogle mener de voldsomme udgifter i DK
kan forklares i at vi betaler eleveren for at gå til den gratis uddannelse - såkaldt SU

Nej, SU er heller ikke forklaringen
det er det man i gamle dage kaldte fattighjælp
altså en offentlig ydelse til de der ikke kan klare sig selv
nu til dags hedder det i stedet en social ydelse
altså ikke en omkostning tilhørende undervisning

*   *    *

Jamen hvad så lønnen til lærerne?

En japansk lærer får i snit 5.000.000Yen (dkr 312.000-)
I DK får lærerne ca 50.000 mere årligt

Altså ikke nogen forskel af betydning
 


Der er og bliver kun een forskel på undervisning i Japan og Danmark
og det er lærerne


En japansk lærer er lykkelig over at kunne bruge sit voksne liv på at undervise
er fuldt ud tilfreds med lønnen - og synes 63,5 timer ugentlig er helt OK
samt at omkostninger til undervisning er passende

En japansk lærer går nobelt klædt når han/hun er uden for hjemmet
det gælder både på arbejde og ude i byen
ofte kan man se - at der går en lærer

En japansk lærer er temmelig højt respekteret i lokalsamfundet
afleverer til gengæld velopdragne og veluddannede unge mennesker

Ganske sådan var det også i Danmark for 50 år siden
alle lærerne var velklædte, velansete og overalt respekterede
i rigtig mange samfund tilmed den højst rangerende personlighed

I Danmark er det hele i dag nærmest modsat

*   *   *


nb
for den gode ordens skyld er jeg nødt til at tilføje
for sandheden er jo altid ilde hørt
i disse tider er den ofte ikke engang tilladt
-
at naturligvis mener jeg ikke alle lærerne
hverken i Japan eller i Danmark
kun de 80%
 



Vi købte i en japansk boghandel
en H C Andersen bog på japansk
og bad Chie om at "låne" datteren Riko et par dage til videooptagelse
så vi kan vise i DK at japanske børn læser flydende allerede det første år i skolen

Rikos weekend på hotellet med os var dog allerede aftalt
vi skulle bare lige sikre os forældrenes samtykke til video
man hører jo meget underligt nu om stunder

Moderen bragte hende til vort hotel en fredag
de ville hente hende igen søndag aften - skole mandag
men allerede første oplæsning var - i store træk - flydende
(på trods af at Riko aldrig havde set teksten før)
så der var ingen grund til at optage igen
vi kunne i stedet bruge lørdag eftermiddag i Tokyo Tower

Jeg valgte den berømteste af alle H C Andersens eventyr
nemlig "Pigen med svovlstikkerne"
hvor den lille pige juleaften fryser ihjel på gaden
mens hun oplever den afdøde bedstemor i stråleglans


Her kommer videoen:
 




Her er et par links til at dokumentere mine påstande om den japanske undervisning:

Japansk skoleleder gennem mange år fortæller - klik her

OECD rapport om 33 landes omkostninger til undervisning - klik her

Danske børn kan i dag kun lege halvt så længe som i 1993, så er de trætte - klik her

Danske børns fantasi langt dårligere end for 15 år siden, eksperter advarer - klik her



2017.10.17 Jeg har d.d pr mail orienteret undervisningsministeren om dette indlæg
og opfordret hende til at kommentere:

Der kom 2 dage senere et lidet sigende svar fra en af hendes embedsmænd
henvisende til diverse tekster og forordninger - som fuldt bekræfter det lave niveau Danmark sigter efter
nemnlig at konne bringe børnene frem til at kunne læse eter 3. klasse

Jeg svarede embedsmanden som følger:

Med kopi til ministeren

Tak for svaret, Ernesto Jørgensen
et svar som dog ikke kastede lys over noget som helst
men blot bekræftede det formodede
at i Danmark er målet at alle kan læse flydende når de træder ind i 4. klasse

Efter min mening og opfattelse er det synd og skam
for såvel Danmark som for danske børn og unge - at stile så lavt

Jeg har derfor lagt såvel spørgsmål som svar på vores hjemmeside, sektion "Artikler"
og opfordrer hermed ministeren til at komme med et indlæg til siden

Når ikke engang ministeren for undervisning
anser det stedse dalede niveau i DK for værende et problem
så anser jeg det som min pligt at forsøge ad andre veje

Mvh  -  SEM

Det evt. svar vil blive bragt her:


 


2017.10.19 Link til artiklen sendt til Lærerforeningen
aldrig en eneste kommentar har jeg hørt
men det er jo også svært aat kommentere - uden at give indrømmelser
og det ønsker man åbenbart ikke

Dersom lærerne på et tidspunkt føkler sig presset til at afgive en kommentar
vil det blive bragt her:

Det må altså konkluderes
at hverken den ansvarlige minister - eller de især ansvarlige - lærerne
har en eneste kommentar til det her oplyste

Jeg kan dertil kun svare
at det er trist
for de givne oplysninger er - desværre - fakta

Mvh  -  Svend-Erik Mortensgaard
 





Denne tæller tæller kun de besøgende direkte ind på denne side - startet 2017.10.16:

Flag Counter